Skærmbilleder

Beskrivelse

AsoY er 5 trin til overraskende personlige oplevelser med kunst, som har noget med DIG at gøre.

Du behøver IKKE VIDE noget som helst om kunst.

App’en guider dig trin for trin ind i et værk, du vælger, fordi det taler TIL DIG. Undervejs vil du opleve, at det også taler OM DIG – om dine personlige ressourcer, styrker, ambitioner og værdier, som har indflydelse på dine valg.

De kunstværker, vi hver især lægger mærke til, spejler noget, der er vigtigt for os.

Brug AsoY til at tune ind med det, der er vigtigt for DIG og få større klarhed over områder af dit liv, du er i tvivl om eller gerne vil udfolde.

UNIK FORDI
Normalt kan du bruge kunstapps til at finde fakta om værker og kunstnere på et bestemt museum, et oversigtskort eller en quiz.

Det finder du ikke i AsoY, som er en “livskunstapp”.

En ny, inspirerende og anderledes måde at bruge billedkunst på: som en direkte vej til at få kontakt med dig selv og det, der giver mening i dit liv og arbejdsliv lige nu.

Kunstværker kan noget i forhold til at få os til at stoppe op, vende blikket indad og komme ind til kernen.

Du kender sikkert følelsen af at se et kunstværk, der netop får dig til at stoppe op – uden at du kan forklare hvorfor.

Måske kender du også følelsen af at stå foran et værk og være i tvivl om, hvad du skal SE EFTER.

Følg de 5 trin, så er du ikke længere i tvivl – for så ved du præcis, hvad du skal se efter og hvorfor!

Brug app’en alle vegne: hjemme og ude, i naturen og i byen. På ferie eller forretningsrejse. På alle kunstmuseer og gallerier – også online fx på Google Arts & Culture.

HVORFOR VIRKER DET?
Det virker, fordi kunstværker aktiverer flere steder i hjernen: følelsescentret, spejlneuronerne og den visuelle hukommelse. Og så stimulerer de intuitionen.

AsoY bygger på en forskningsbaseret metode, der omsætter neuro-science, erindringsteori og kunstfilosofi i praksis vha. anerkendte værktøjer fra coaching og humanistisk psykologi.

HVORDAN VIRKER DET?
AsoYs 5 enkle trin:

* Guider dig med klare instruktioner og coachende spørgsmål, som er tilpasset 1 og 2 brugere, der hver vælger et værk. Det tager ca. en halv time hver, hvis du følger de angivne tidsintervaller.

* Skærper dit fokus og din bevidsthed om:
- de grundlæggende behov og værdier, der påvirker dine beslutninger, prioriteringer, ambitioner, handlinger og tilstande.
- din retning i livet og i karrieren.
- dine personlige ressourcer og styrker, som er afgørende for, at du når dine mål ved at bruge dig selv bedst muligt.

De 5 trin vil også:
* styrke din emotionelle intelligens.

* træne din evne til at lytte aktivt gennem meningsfulde samtaler, hvis du bruger app’en sammen med din partner, venner, familie eller kolleger.

* give dig overraskende personlige oplevelser med kunst over hele verden: AsoY sætter dig fri til at se ét værk, der har noget med dig at gøre.

GEM & BRUG DINE INDSIGTER I HVERDAGEN
* Følg din indre rejse og udvikling over tid i “MY INSIGHTS”, hvor dine indsigter og værker samles.

* Få lynhurtigt adgang til dine personlige værdier og ressourcer, når du tjekker ind i “MY INSIGHTS”. Det aktiverer nemlig din visuelle hukommelse.

* Et gratis opfølgningsforløb gør det lettere at komme i gang med at bruge og udfolde de personlige indsigter, du får med AsoY, i hverdagen. Nemt, inspirerende og lynhurtigt: på under 10 sekunder kan du connecte med dig selv og det, der er vigtigt for dig. Nu.

GDPR
Vi gemmer ingen data. De ligger kun på din telefon eller tablet.

ANSVARSFRASKRIVELSE
ART speaks of YOU® bruger billedkunst til personlig udvikling. Metoden må aldrig erstatte psykologisk eller psykiatrisk behandling.

ART speaks of YOU® frasiger sig ethvert ansvar for konsekvenserne af din brug af app’en inkl. overtrædelse af copyrights. Det er dit ansvar.

COPYRIGHTS
© Tony Matelli ”F****d”, ARoS
© Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen
© Galleria Nazionale d’Arte Moderna, Rome

AsoY er ikke tilknyttet Google Arts & Culture.

Nyheder

Version 1.2.1

US/UK undertitel: Connect with Yourself

Vurderinger og anmeldelser

4.8 ud af 5
13 vurderinger

13 vurderinger

Karin von Daler ,

Inspirerende og nytænkende app

Jeg er virkelig imponeret over app’en, som jeg synes virker på så mange niveauer på en gang. Jeg oplevede det at bruge den, som på en gang beroligende, fordybende og opløftende. Og så fik jeg helt konkret en indsigt om, hvilken stor rolle skønhed spiller (eller bør spille) i mit liv. Jeg brugte den indsigt til at tage nogle vigtige faglige beslutninger i går. Jeg er sikker på, at jeg vil bruge app’en igen og vil også henvise klienter og elever, fordi den virkelig tydeliggør, hvordan man kan “bruge” billeder til eksistentielle og psykologiske refleksioner, helt uden mystik. Jeg håber, vores veje krydser igen. De bedste hilsner, Karin

Rikke H-Bossen ,

Find ind i dig vis kunst - simpelt og skønt

Skøn fordybelse som jeg sjældent tager ift kunst. Simpel at bruge og stærk værdi og udbytte. Det at stå stille og kigge dybere, er som at kigge i et spejl, hvor du ikke fysisk ser dig selv, men ser og mærker dit indre og finder dit ærlige og vigtigste fokusområde - helt af dig selv ved hjælp af kunsten og app’en. Less is more!

CecilieLykkegaard ,

God app til vedkommende og fordybende kunstoplevelse

Jeg oplevede at kunsten blev meget personlig og vedkommende, og jeg kunne bruge oplevelsen til at forholde mig til en situation, som jeg selv står i. Det blev en smule terapeutisk, da jeg arbejdede med nogle tanker, som jeg ikke nødvendigvis ville få sat ord på i en samtale – måske vidste jeg ikke engang at jeg havde de tanker! Det var rart at tage sig god tid ved et værk, og selvom jeg bruget ca. 30 minutter alt i alt, følte jeg ikke at det var en udtømmende oplevelse. Det var spændende, sansende og indlevende, og jeg lærte nye sider af både mig selv, og det kunstværk, som jeg havde valgt. Jeg blev desuden overrasket over mit valg af værk, hvilket gjorde min oplevelse meget umiddelbar. Jeg kunne måske forestille mig at jeg i fremtiden vil være mere opmærksom på mit valg af værk fordi jeg allerede kender formen, men jeg glæder mig til at prøve app'en igen.

Oplysninger

Leverandør
ART speaks of YOU ApS
Størrelse
9.8 MB
Kategori
Lifestyle
Kompatibilitet

Kræver iOS 9.0 eller en nyere version. Kompatibel med iPhone, iPad og iPod touch.

Sprog

Engelsk

Alder
4+
Copyright
Pris
Gratis

Understøtter

  • Familiedeling

    Op til seks familiemedlemmer vil kunne bruge denne app, når Familiedeling aktiveres.

Måske kan du også lide