DYK DYBERE

Kom i form med Chris Hemsworth

Lær hans hemmeligheder i den nye app Centr.

Fra sit hjem på en bakketop over den australske kystby Byron Bay fortæller Chris Hemsworth – jep, Thor i egen høje person – hvorfor han har besluttet sig for at lave en sundheds- og fitness-app.

“Jeg modtager typisk mange flere spørgsmål om sundhed og ernæring end om mine film”, siger han, mens hans store, lyse hund, Sunny, hviler sig ved hans fødder. “Derfor fandt jeg på at lave denne app, så jeg kan dele mine råd med resten af verden”.

Det er sådan, jeg træner, tænker og lever mit liv, og det er præcis dét denne rejse har handlet om.

Appen kunne have heddet “Body of Thor: A Definitive Guide to Maximum Muscle”, men det var ikke, hvad Hemsworth var ude efter. I stedet har han lavet Centr, som er en samling daglige træningsrutiner og mindfulness-øvelser, som er tilpasset brugerens individuelle mål, uanset om du forsøger at opbygge muskelmasse, fjerne fedt eller bare få det bedre med dig selv.

“Folk skal ikke lade sig skræmme af appen og tænke, at det er alt for hårdt for dem, hvis de aldrig har prøvet at træne før”, fortæller han. “Appen giver dig træningsrutiner, der er tilpasset til dine personlige behov og din specifikke kropstype, alder og vægt”.

Appen giver dig træningsrutiner, der er tilpasset til dine personlige behov og din specifikke kropstype, alder og vægt.
Appen hjælper dig til at øge din styrke, og ja, fleksibilitet.

Vil du lave sundere mad? Hemsworths yndlingskokke deler deres opskrifter. Har du brug for ro i sindet? Så kan du finde daglige meditationsøvelser.

Appen kan nu forudbestilles. I dette interview fortæller Hemsworth lidt om, hvad du kan se frem til.

Hvad henviser navnet Centr til?
Det handler om, at du skal centrere dig. Hvis jeg træner, men ikke rigtigt fokuserer på det, så er det ikke særligt effektivt. Centr er udviklet ud fra et holistisk syn på sundhed, der inddrager både krop, sind og ernæring. Jeg har erfaret, at alle tre dele er lige vigtige.

Hvilke fitness-elementer indeholder appen?
Vi har en række forskellige eksperter, der dækker alle mulige former for træning og bevægelse. Der er alt fra yoga, pilates og vægtløftning til funktionelle bevægelser og intervaltræning med høj intensitet.

Det er min oplevelse, at cross-træning med træningssessioner på 20, 30 eller 40 minutter er det mest effektive. Tidligere trænede jeg i længere tid, men det gav langt flere skader, og jeg opnåede aldrig rigtigt de resultater, jeg ønskede.

Hvor meget af appens træning har du selv prøvet?
Det er alt sammen noget, jeg har prøvet. Appen er opbygget omkring de personer, den træning og de bevægelser, jeg er inspireret af. Det er sådan, jeg træner, tænker og lever mit liv, og det er præcis dét denne rejse har handlet om: At give resten af verden adgang til min egen personlige oplevelse.

Træn som Chris, spis som Chris.

Hvem er de andre personer i appen?
De udgør det hold af eksperter, jeg har haft med at gøre gennem årene, og som har gjort mig til en sundere og gladere person. Det hold er nu dit hold.

Jeg er vokset op sammen med nogle af dem. Luke Zocchi, som jeg gik i skole med og har kendt, siden jeg var 5 år gammel, har været min træner i en årrække. Bobby Holland Hanton, der er min stuntdouble, var oprindeligt gymnast. Han er et af de stærkeste mennesker, jeg nogensinde har mødt, og han går utroligt meget op i både sundhed og træning.

Rulk har jeg fulgt på de sociale medier. Hans træning er ikke blot unik, men også virkeligt funktionel og kan anvendes af både begyndere, eksperter og alle, der bare gerne vil få deres krop i bevægelse igen.

Min kone, Elsa, giver også sine egne træningsråd: Hun har lavet rigtigt meget yoga gennem årene, men hun har også trænet boksning og kickboxing. Derudover har vi også kampsportstrænere, yogatrænere, pilates og så videre. Vi prøver at dække alt det grundlæggende.

Resultater er dejligt motiverende. Men hvilke pejlemærker fortæller dig, om det virker, når du bruger appen?
Rent æstetisk vil du se en helt tydelig fysisk forandring. Men det mentale velvære er endnu vigtigere. Når jeg træner, spiser ordentligt og er mere selvbevidst, bliver jeg også langt gladere og mere positiv. Jeg har mere energi, og jeg sover bedre. Jeg er mindre tilbøjelig til at blive irriteret eller overreagere i visse situationer. Det burde være motivationen for os alle sammen: Hvordan kan vi opnå en mere lykkelig eksistens?