APP-KULTUR

5 flotte vandreruter i Italien

Opdag disse smukke ruter med Wikiloc.

Wikiloc Outdoor Navigation GPS

En Verden at udforske

Vis

Når man tænker på la bella Italia, så er det næsten umuligt ikke at fortabe sig i fabelagtige dagdrømme om den fascinerede romerske historie, utallige kopper espresso, billedskønne landskaber og mad ... massevis af lækker mad. Men Italien har meget mere at byde på, ikke mindst spektakulære vandreruter. Her er en række anbefalinger fra holdet bag appen Wikiloc, der kan hjælpe dig med at finde de bedste vandreruter i verden.

1. Corno Grande (Gran Sasso)

Selvom turen begynder ved Campo Imperatore-observatoriet, så bliver der ikke noget stjernekiggeri. I stedet får du rig mulighed til at beundre landskabet ved Corno Grande (som betyder “stort horn”), som er det højeste punkt på den italienske halvø. Vær forberedt: Det er en lang tur. Der er cirka 12 km til toppen, og det tager godt og vel syv timer at nå derop. Men al dit hårde arbejde bliver rigt belønnet med en vidunderlig panorama-udsigt over Apenninerne og en vandretur, som tager dig igennem et af de områder i Europa med den største biodiversitet.

2. Cinque Terre (Liguria)

Der er ikke ret meget, der indfanger essensen af Italien som Cinque Terre. Denne rute på 5 km tager dig med gennem fem forskellige landsbyer, som har givet området sit navn – dette er sikkert det Italien, som du ser, når du lukker øjnene: Postkortlignende havlandskaber, landlig idyl og kulørte huse. Turen slutter på torvet i Vernazza, hvor du kan slappe af og nyde la dolce vita.

3. Sentiero degli Dei (Amalfikysten)

Gudernes sti (et navn, der kommer fra et legendarisk møde mellem Odysseus og Sirenerne i den græske mytologi) gør det helt klart, hvorfor Amalfikysten er sådan et fortryllet område at rå og naturlig skønhed. Ruten strækker sig over 9,6 km gennem frodig vegetation og langs en smuk kystlinje og tager cirka tre timer at gennemføre. Det føles næsten som at træde direkte ind i en Federico Fellini-film. Og det bedste af det hele er, at en af Italiens mest charmerende landsbyer venter ved målstregen: Positano.

4. Selvaggio Blu (Sardinien)

Hvis du er på udkig efter en rute, der virkelig udfordrer dig, så prøv Selvaggio Blu-rutens 27 km igennem Sardinien. Ruten lever uden tvivl op til sit vilde blå navn med Middelhavets karakteristiske turkisblå hav, der agerer baggrund på denne udfordrende rute. Du får brug for al din erfaring, for du kommer til at klatre, rappelle og manøvrere dig over nogle stejle skråninger. For at køle ned kan du tage en svømmetur i de smukke bugter.

5. Tre Cime di Lavaredo (Dolomitterne)

Der er få steder i verden, der har en betagende skønhed, der kan måle sig med Dolomitternes. Blandt områdets mange ruter er der en, der i særdeleshed skiller sig ud: Tre Cime di Lavaredo. Den kolossale trio af granitklipper med deres karakteristiske tandlignende udseende er præmien, der venter på dig efter 2-3 times vandring på denne 11 km lange rute.

I løbet af turen får du også chancen for at nyde synet af søer med krystalklart vand og smukke kapeller, og du kan forkæle dig selv med en chokoladekage i Locatelli Refuge for at få et lækkert (og tiltrængt) energiboost.